Kom godt i gang med e-bøger og lydbøger hos Politiken Books

Læs e-bøger på din computer, e-læser og i Politiken Books applikationerne

Når du vil læse e-bøger på din computer, skal du først installere et læseprogram, så din computer har et sted at åbne e-bogen. Hos Politiken Books anbefaler vi Adobe Digital Editions, som findes til både pc og Mac. Adobe Digital Editions er et gratis læseprogram fra Adobe, der kan åbne både vandmærke- og DRM-beskyttede e-bøger. 

For at overføre en e-bog til en e-læser skal du først downloade e-bogen til din computer, og det kan kun lade sig gøre, ved at have Adobe Digital Editions, eller et andet e-bogsprogram, installeret på din computer.

Du kan desuden læse dine e-bøger og lytte til dine lydbøger i Politiken Books applikationerne. De er gratis og kan hentes i Play Butik for Android og i App Store for iPad og iPhone.

 

Læs danske e-bøger på din Kindle

Politiken Books har en 'send til Kindle'-funktion, der gør dig i stand til at sende dine e-bøger til din Kindle direkte fra dit Politiken Books bibliotek. På den måde, behøver du ikke downloade e-bogen, for at få den over på din Kindle.

Det sker ind i mellem at en e-bog kan være for stor til, at vi kan sende den manuelt til Kindle. I så fald skal du selv overføre e-bogen manuelt til din Kindle.

Vær opmærksom på at Kindle kun accepterer e-bøger, der er beskyttet med vandmærke. Når du er på Politiken Books hjemmeside, kan du søge efter e-bøger, der kan læses på Kindle.

 

E-bøger beskyttet med Adobe DRM

For at læse DRM-beskyttede e-bøger, skal du aktivere dit Adobe ID, og så kan du downloade din e-bog. Har du ikke allerede et Adobe ID, kan du nemt og gratis oprette et.

I Politiken Books applikationen til Android, iPad og iPhone, kan du nemt både læse og lytte til dine bøger. Applikationen er gratis og kan hentes i Play Butik for Android og i App Store for iPad og iPhone.

For at downloade din bog, skal du blot logge ind i applikationen med samme email og adgangskode, som når du logger ind på www.politikenbooks.dk. Tryk på bogen og så downloader den af sig selv. Når den er downloadet, åbner du den ved at trykke på den igen.

 

Lydbøger

Du kan købe lydbøger på Politiken Books hjemmeside og i Politiken Books applikationerne til både iOS og Android. Når du downloader dine lydbøger, er det vigtigt, at du har en god og stabil internetforbindelse. En lydbog fylder flere hundrede gange så meget som en e-bog, og tager derfor lidt længere tid at downloade end en e-bog.

Så snart du har downloadet dine lydbøger, er de lige til at lytte til, ved at trykke på forsidebilledet.

 

Abonnementer

Som kunde hos Politiken Books kan du melde dig ind i forskellige abonnementer - for eksempel Politiken Books Streaming. Abonnementer hos Politiken Books fortsætter automatisk med mindre du selv opsiger det.

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning